Hyggestunderne i cafeteriaet bagefter
Cafeteriaet er åbent tirsdag, onsdag og torsdag ( se åbningstiderne nederst på siden ) Vi har dog altid åbent efter aftale. Det vil være muligt at købe kolde drikkevarer samt kaffe og the, lille udvalg af slik, pølser, pommes og toast m.m. Vi har spiritusbevilling, så der er mulighed for at købe øl.
Når man ønsker at nyde drikkevarer eller andet indenfor Viadukthallens vægge, håber vi man vil gøre det i cafeteriaet.
Nu har vi fået et lokale, der er stort nok til at huse alle på banen, så lad os styrke fællesskabet ved at samles i cafeteriaet, - tag ikke drikkevarer med ind i selve hallen.
Har man af en eller anden grund mest lyst til at nyde en øl eller sodavand i omklædningsrummet er dette også i orden, men ALLE drikkevarer skal købes i cafeteriaet; medbragte dåser og flasker er ikke velsete, og vi beder alle om at undgå dette.
Det løse
Såfremt man gerne vil leje et eller flere lokaler kontaktes en fra forretningsudvalget. Der er stadig ledige weekender i hallen.
Som træner/leder af et hold har man en nøgle, der passer til hovedindgangen, og det lokale man skal bruge.
Alle skriver under på modtagelse af nøglen og hæfter for den. Nøglen hverken skal eller kan kopieres.
Der er mange ting der skal fungere, så selvfølgelig kommer der mange spørgsmål.
Ovenstående tabel giver dig et praj om, hvem du skal have fat i. Ring bare og spørg, så finder vi en løsning sammen.